


Vores vision er at skabe et samfund, hvor personer med parodontitis kan nyde god mundsundhed uden at bekymre sig om omkostningerne ved tandlægebehandling
Se vores vedtægter herunder.
§1 Foreningens navn
Parodontitis Foreningen (almindelig forening).
§2 Foreningens hjemsted
Danmark, Foreningen er landsdækkende.
§3 Foreningens formål
Stk. 1. Udbredelse af kendskabet til parodontitis samt varetagelse af parodontitis ramtes interesser.
Stk. 2. Foreningen er landsdækkende non-profit forening, som ønsker at fremme tidlig diagnostik,
forebyggelse og behandling af inflammationssygdomme som parodontitis og periimplantitis i samfundet. Foreningen ønsker
- at fremme kendskabet til behandlingsmuligheder for personer der lider af disse sygdomme
- at arbejde for øget tilskud fastsat i overenskomsten (eller på området gældende særlove)
mellem de praktiserende tandlæger og/eller tandplejere og sygeforsikringen for derved at bidrage til mindre ulighed ift. behandling af sundhed i mundhulen.
§4 Medlemskab
Stk. 1. Alle, der går ind for Foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af Foreningen, når medlemskabet er registreret.
Stk. 2. Der oprettes medlemskaber for parodontitis ramte samt støttemedlemskaber for såvel private som for selskaber.
Stk. 3. Medlemskaber varer, til de opsiges af medlemmet eller ophører af anden årsag, herunder manglende betaling af kontingent, jf. 5, stk. 2.
Stk. 4. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod Foreningen. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.
§5 Kontingent
Stk. 1. Det årlige kontingent, der følger regnskabsåret, fastlægges på den årlige
generalforsamling.
Stk. 2. Manglende indbetaling af kontingent efter fremsendelse af påmindelser medfører, at medlemskabet ophører.
§6 Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er Foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Bestyrelsen indkalder med minimum 1 måneds varsel alle medlemmer til den årlige generalforsamling. Generalforsamling afholdes inden udgangen af april.
Stk. 3. Generalforsamlingen afholdes som udgangspunkt med mulighed for både fysisk deltagelse og deltagelse online. Bestyrelsen kan dog beslutte, at generalforsamlingen gennemføres udelukkende med mulighed for online deltagelse, hvis det ikke er muligt at tilbyde alle medlemmer at mødes fysisk på grund af pålagte restriktioner.
Stk. 4. Forslag til dagsordenen sendes til formanden senest 14 dage før, og medlemmerne skal have kendskab til den endelige dagsorden med bilag 8 dage før.
Stk. 5. Alle medlemmer, der er fyldt 18 år, har stemmeret.
Stk. 6. Alle, der er fyldt 18 år, kan vælges til bestyrelsen.
Stk. 7. Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal. Dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal, jf. 11. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det, eller 33 % af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen ønsker det.
Stk. 8. Generalforsamlingens dagsorden
a) Valg af dirigent
b) Valg af referent
c) Bestyrelsens beretning
d) Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
e) Fremlæggelse af budget samt forslag til kontingent for kommende regnskabsår
f) Indkomne forslag
g) Valg af formand (lige år)
h) Valg af næstformand (ulige år)
i) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
j) Valg af 2 suppleanter
k) Valg af intern revisor
l) Eventuelt.
Stk. 9. Formand, næstformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Revisor og suppleanter vælges for et år ad gangen. Alle kan genvælges.
§7 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20% af medlemmerne ønsker det.
Stk. 2. Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelse af medlemmernes begæring. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling
Stk. 3. Bestyrelsen kan beslutte, at den ekstraordinære generalforsamling afholdes udelukkende online.
§8 Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen står for den daglige ledelse af Foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 2 - 7 medlemmer.
Stk. 3. Der vælges hvert år to suppleanter til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden, indtræder en suppleant i stedet, og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny.
Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Bestyrelsen udarbejder budget for kommende regnskabsår senest en måned før starten af det kommende regnskabsår.
Stk. 6. Bestyrelsen udarbejder et aftale program for dens interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.
§9 Regnskab/økonomi
Stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Første regnskabsår er fra stiftelsesdatoen til førstkommende 31. december.
Stk. 2. Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over Indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af regnskabet, der skal udarbejdes i henhold til god regnskabs skik.
Stk. 3. Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte interne revisor.
§10 Dispositionsret
Stk. 1. Det er formanden og kassereren eller formanden og næstformanden i forening, som har ret til at indgå aftaler på Foreningens vegne. Bestyrelsen kan uddelegere retten til at disponere til to enkelte bestyrelsesmedlemmer. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen.
Stk. 2. Der påhviler ikke Foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler Foreningen.
§11 Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden, og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§12 Opløsning af foreningen
Stk. 1. Foreningen kan opløses med 3/4 flertal af de fremmødte på to generalforsamlinger, som holdes med mindst en måneds mellemrum
Stk. 2. I tilfælde af opløsning gives Foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den opløsende generalforsamling